Skuldersmerter

Skuldersmerter

SkuldersmerterSkuldersmerter kan have forskellige årsager. I nogle tilfælde er det selve skulderleddet eller ledkapslen, der er problemer med, eller det kan være et symptom på en diskusprolaps i nakken. I andre tilfælde handler det om en smerte inde i kroppen, der stråler ud i skulderen og føles som en smerte der.

Det kunne være problemer med lungerne, hjertet eller bughulen. Oftest er det dog selve skulderen, der er problemet. Hvis man overbelaster leddet, musklerne, senerne eller de slimsække, der sidder omkring skulderen, kan der opstå en betændelsestilstand eller en overbelastning af vævet.

 

Årsager

Betændelsestilstanden opstår ofte, hvis man har monotont arbejde, hvor skulderen er i brug. Mange syersker, der arbejder med en overlock-maskine, eller slagteriarbejdere får kroniske nakke-skulder-smerter efter mange år i faget. Skuldersmerter kan også forekomme efter en akut skade, som opstår ved sport eller ved en ulykke.

Hos ældre mennesker kan senen ved skulderen være slidt og kan ved en pludselig belastning blive revet over, eksempelvis hvis den ældre løfter noget tungt. En overrevet sene skal opereres, men i langt de fleste tilfælde kan operationen udføres som kikkertoperation.

 

Indeklemte muskler

Den mest hyppige årsag til smerter i skulderen er indeklemte muskelsener. Det skyldes ofte en udvækst på knoglen, som presser på en sene og derved udløser smerter. Smerten kommer typisk snigende, og man opdager det først efter en rum tid. Som regel kan den indeklemte sene arbejdes fri af en fysioterapeut, og ved hjælp af eventuelle samtidige indsprøjtninger med binyrebarkhormon.

Hvis disse ikke hjælper, vil man som regel udføre en kikkertoperation for at frigøre senen ved at fjerne den udvækst, der er på knoglen. Det er kun i ganske få tilfælde nødvendigt at foretage en åben operation, da teknologien til kikkertoperationer i dag er så avanceret, at det er ren rutine for lægerne.

 

Kikkertoperation

Ved en kikkertoperation er patienten i fuld bedøvelse, men sidder delvist op. Der laves 4 små huller i skulderen, hvor operationsinstrumenterne samt et kamera indføres.

Operationen kan således foregå igennem hullerne uden at skulle åbne hele skulderen op. Dette giver et langt kortere restitutionsforløb og langt mindre risiko for komplikationer efterfølgende.

 

Læs eventuelt mere omkring forskning i nakke og skuldersmerter på videnskab.dk:

Vindenskab.dk